Græsplænens redningvertikal-skærere og mosfjernere

Skal jeg vælge en vertikalskærer eller en mosfjerner?

Vertikalskæreren og mosfjerneren er to forskellige maskiner, der på mange måder har det samme formål: At skabe de bedste betingelser for en flot og frodig plæne. Når betingelserne er gode, vil mos have svært ved at trives, og det giver dig en flottere græsplæne.

Vertikalskærer:
Få en tæt og flot græsplæne

Vertikalskæreren og mosfjerneren bliver tit forvekslet. Det skyldes, at begge maskiner kan bruges til at fjerne mos. Men funktionsmæssigt er de to maskiner forskellige. En vertikalskærer skærer riller lodret ned i græsmåtten. Rillerne er typisk 3-8 mm dybe og giver luft og lys til rødderne. Det fremmer skuddannelsen og giver dig en sund og tættere plæne. Når du vertikalskærer, løsner du automatisk en stor del af det mos, der er i plænen. Du minimerer desuden tørvdannelsen i plænen og sikrer en ensartet overflade.

 

Filt  – hvad er det?

Filt er ophobning af vissent græs, rødder og stængler. Når filtlaget er for stort i græsplænen, bliver jordoverfladen kompakt og lukker til. Regnvand og næringsstoffer får derfor svært ved at trænge ned til græssets rødder. Det kan derfor være en god ide at skære ned i filtlaget gang om året med en vertikalskærer.

Mosfjerner: Slip af med mosset i græsplænen

Har du meget mos i din plæne, kan en mosfjerner være en god løsning. En mosfjerner arbejder over jorden, hvor den nænsomt fjerner mosset fra plænen. Maskinen har en tæt knivstruktur. Men i modsætning til vertikalskæreren går de ikke i dybt ned i jorden, når de arbejder. De snitter kun jordoverfladen og river på den måde mosset af. Går knivene dybere ned i jorden, vil man ødelægge maskinen, og plænen vil ligne en pløjemark.

Skal jeg vælge benzinmotor eller el?

 

Benzin – god til kraftig brug

De kraftigste vertikalskærere og mosfjernere har benzinmotor. De er lavet til professionel brug og har derfor en stor kapacitet. De fås med og uden træk i bredder fra 40-60 cm. Har du ikke plads en stor maskine, eller er din plæne ikke så stor, at det kan betale sig for dig at investere i en maskine selv, så har du mulighed for at leje disse kraftige maskiner hos os.

El – god til mindre haver

Vertikalskærere og mosfjernere med ledning passer til mindre haver. De er ofte lette og prisbillige. Du kan få modeller med to knivaksler, som gør det muligt at vertikalskære og mosfjerne med samme maskine. Maskinerne er uden træk og er ca. 40 cm i bredden.

@
Stiga
@
Stihl
@
BillyGoat
@
Eliet

Vi tester hele tiden nye produkter – følg med på Instagram ikon @havemaskiner