Find en hækkeklipper, der passer til dit behov

En god hækkeklipper er et uundværligt redskab, når hækken skal klippes. Når du vælger en hækkeklipper i en ordentlig kvalitet, sparer du både tid og kræfter, når arbejdet skal udføres. Og du kan klippe hækken flot og ensartet hurtigere.

Med et bredt sortiment af hækkeklippere dækker vi de fleste behov. Fra dig, der har en lille hæk, der skal klippes et par gange om året, og til dig, der har brug for en maskine, der skal køre mange timer hvert år.

Skal jeg vælge benzin, batteri eller elektrisk?

Uanset om du har en lille eller en stor hæk, er der flere ting, du bør overveje, inden du køber en hækkeklipper. Du kan vælge mellem tre typer hækkeklippere: med benzinmotor, med batteri eller med ledning. Dit valg afhænger af, hvor længe du klipper ad gangen, og hvilken type hæk, du skal klippe.

BENZINMOTOR

Hækkeklippere med benzinmotor kan klare beskæring og klipning i timevis. Hækkeklipperne fås som traditionelle klippere, der klarer almindelige hække og beskæring af buske. Til høje eller lave hække kan du benytte en stangklipper, som giver dig en bedre arbejdsstilling.
 

Fordele:

  • Har et stærkt knivsæt
  • Sikrer kontinuerlig drift
  • Har vibrationsdæmpere

Ulemper:

  • Kan være svær og tung at styre
  • Støjer meget
  • Afgiver udstødningsgas, der kan give hovedpine
  • Kræver mere vedligehold på grund af motoren

BATTERI

Udvalget af hækkeklippere med batteri spænder vidt. Fra små, lette hobbymaskiner med begrænset køretid – til kraftige maskiner, der minder om benzinmaskinerne. De kan klippe kraftige hække og andre krævende beskæringsopgaver. På de kraftigste hækkeklippere er batteriet monteret på ryggen. De har en driftstid på op til en hel dag. Prisniveauet på de kraftigste maskiner ligger fra 4.000 - 10.000 kr.
           

Fordele:

  • Er nem og let at styre og betjene
  • Har et lavt støjniveau
  • Er mere miljøvenlig
  • Har en enkel opbygning

Ulemper:

  • Har en kortere driftstid
  • Skal lades op
  • Kan have mindre trækkraft
  • Består af flere dele (lader, batteri, maskine)

ELEKTRISK

Hækkeklippere med ledning passer typisk til den private have, hvor du nemt kan trække et kabel med rundt. Når der er strøm i kontakten, er det let og ukompliceret at komme i gang. Du sætter ledningen til og starter klipningen. De elektriske hækkeklippere er typisk de billigste, og fås fra 495 - 1.495 kr.
 

Fordele:

  • Billig at anskaffe
  • Har et lavt støjniveau
  • Er nem at betjene
  • Løber ikke tør for strøm
  • Har en lav vægt

Ulemper:

  • Kræver strømudtag
  • Har en mindre kraftig motor (sammenlignet med benzindrevne hækkeklippere)
  • Risiko for at skære ledningen over

Har du spørgsmål eller er du i tvivl om noget?

 

@
Husqvarna
@
Pellenc
@
Stiga
@
Stihl
@
Freund

Vi tester hele tiden nye produkter – følg med på Instagram ikon @havemaskiner