Lydløse og miljøvenlige
Ingen støj, ingen forurenende udstødning og lave vedligeholdelsesomkostninger. Der er mange fordele ved at vælge en elbil til at klare transport og renovationsopgaver. En elbil er et elektrisk kørertøj, der kan transportere to personer samt gods på ladet. Elbilen har gode køreegenskaber og en stor rækkevidde.
Hvorfor skal jeg vælge en elbil?
1. En elbil forurener ikke.
Der sker ingen forbrænding, når du kører i den, og den afgiver ingen udstødning af skadelige stoffer.
2. En elbil støjer ikke
Elmotoren på en elbil er næsten lydløs. Det er en fordel, hvis du skal bruge den i et område, hvor der bor mange mennesker, f.eks. i et boligområde.
3. En elbil har lave vedligeholdelsesomkostninger
El-bilen kører på batteri. Den har hverken komplicerede stangforbindelser, gearkasse eller hydraulikmotor. Det giver dig en bil med mindre mekanik, som er nem at vedligeholde. Tilkøber du et litiumbatteri, får du en batteripakke, som er næsten vedligeholdelsesfri – og som holder op til 10.000 ladninger.
Sådan vælger du den rigtige elbil?
Inden du indkøber en elbil, er det en god ide at overveje, hvilke opgaver, du skal bruge bilen til? Hvor mange kilometer skal batterierne kunne trække på én opladning? Hvad er dine behov i forhold til lad- og lastevne?
Mulighed for tilvalg
Der er mange muligheder med en elbil. Du kan få modeller med lukket kabine og åben. Du kan få monteret et lille oliefyr, som giver varme i bilen. Eller måske har du brug for et tiplad eller træk. Der er også mulighed for at vælge forskellige batterityper, f.eks. litiumbatterier.